Skip to content

Min New York shoppeliste

14. april 2010

Efter et par efterspørgsler tænkte jeg at det var en god ide at poste min New York shoppeliste på bloggen, på den måde kan alle få godt af den.

Min liste var oprindeligt større, men jeg har valgt at opdatere den med de nye butikker og steder jeg fandt mens jeg var afsted, samt kun at have de ting på som jeg rent faktisk har prøvet og kan anbefale.

So here it comes, enjoy…

Shopping:

Marc Jacobs, Bleecker street lige overfor Magnolia Bakery: I butikken findes både accessorize, sko og tøj. Lige længere nede af gaden findes en slags outlet butik.

3.1. Philip Lim, 115 Mercer st.: Kender du mærket så ved du hvor fine ting du kan finde i en butik som denne kun med Lim’s kollektion.

Uniqlo på Broadway: Lækre basisitems til billige priser

Urban Outfitters på Broadway, lidt nord for Houston: Kæmpe butik, hvor man kan få stort set alle mærkerne som der er på deres hjemmeside.

J.Crew, 99 Prince St.: Lækre cardigans og andre basisitems til overkommelige priser.

Olive + Bettes: De fineste butikker med en boheme inspireret stil.

  • Upper West Side 252 Columbus, New York
  • Upper East Side 1070 Madison, New York
  • Soho 158 Spring street, New York
  • West Village 384 Bleecker Street, New York

Alice + Oliva ved Bryant Park: Fine kjoler og lækre basis ting.

Scoop NYC, 473-475 Broadway between Broome and Grand st.: Min ynglings butik i New York. Butikken rummer flere internationale designer såsom Marc Jacobs, men der findes flere amerikanske designere som jeg ikke kendte i forvejen og det er derfor muligt at gøre fund, som veninderne derhjemme vil blive yderst misundelige over.

Intermix, 125 5th avenue eller 365 Bleecker st.: Lækker butik med både internationale designere og mindre amerikanske designere.

BasicBasic, 710 Broadway: Den bedste basisbutik, her findes mærker som American Vintage, Ella Moss, James Perse, LnA og Petit Bateau. Tjek deres hjemmeside på www.tee-zone.com

Bloomingdales, 504 Broadway: God comtemporary designer afdeling

Barneys: High-end mærker, men absolut en oplevelse værdig.

Saks Fifth Avenue, 611 5th avenue: God kosmetik og parafume afdeling og god contemporary designer afdeling.

Macy’s: Hvis du leder efter Levis bukser, sko, makeup, træningstøj og undertøj. Efter min mening var tøjet ikke noget der var værd at kigge i Macy’s efter, men de øvrige ting kunne man finde og til gode priser.

Bar, restaurant og cafeer:

Dean and Deluca på Broadway: Det lækreste indkøbscenter til friske råvarer og lækker take-away frokost såsom sushi, salater og kager.

Sushi Samba 87 7th avenue og Bleecker st.: Uden tvivl det bedste sushi sted i New York.

Indisk restaurant, på Bleecker st. mellem Jones st. og 7th avenue south: Sjov lille restaurant med rød velour på væggene, men lækker billig indisk mad – prøv butter chicken.

Jazz bar, overfor sushi samba til højre lidt op ad Grove Street: Hyggelig lille Jazz bar.

Buddha Bar, 25 Little West 12th Street: Lounge bar med god musik og eftersigende også god mad.

Tenjune 26 Little West 12 th Street: Lounge bar, lige overfor Buddha bar. En sand New Yorker bar, hvor du fester med den rigere andel af Manhatten, får lækre drinks og der er SÅ god musik.

Steder:

Bryant Park: En lille lækker park bagved New Yorks offentlige bibliotek, god til afslapning.

Central Park: Ja vi kender den alle og jeg mener absolut den skal besøges mere end en gang, når man er i New york.

Magnolia Bakery, 401 Bleecker Street: Hvad kan jeg sige? Nom nom cupcakes.

Carrie’s home, 66 Perry st. : Det skal ses!

Brooklyn Bridge: Uden tvivl en gåtur værd med en stor Caramel Machhiato i hånden:-)

Hele området langs med Bleecker st.: Det er det hygligste kvarter fyldt med butikker, cafeer og små barer. Uden tvivl det kvarter jeg ville bo i, hvis jeg skulle bo i New York.

Cille

Det er vel mit første forårsoutfit:-)

14. april 2010

Solen skinnede jo skønt i går, og så måtte årets første lette outfit jo på:-)

 

Jeg har taget mine sorte Cheap Monday i brug, og de er bare lækre!

Vejret i dag er jo lige så fantastisk, så hav en dejlig solskinsdag!

Tina

Tænketank: “Hvad kom først,modeslaven eller modeikonet?”

13. april 2010

Siden jeg var helt lille har jeg været afhængig af moden. Ja faktisk ligesiden jeg var kun 3 år gammel og min mor klædte mig i Kenzo og Oilily. Nogle gange siger jeg sågar, at det er min mors skyld, at jeg er så glad for mode – så smiler hun bare, for hun ved, jeg har ret. I mine tanker tilbage til mine yngre tider, kommer jeg i tanke om flere tilfælde som modeslave, for eksempel hvad skete der lige for Buffalo støvlerne? I mit modeliv med episoder som modeslave og de senere forsøg på at skabe min egne personlige stil, er der en ting, der ofte har kredset i mine tanker. Jeg har tit tænkt over hvor fænomenet modeikon stammer fra, og hvor grænsen går mellem en modeslave og et modeikon.

Det er lidt ligesom historien omkring hønen og ægget, hvad kom først? Et modeikon er en person, som skaber tendenserne, og en modeslave er når man uden egen stillingtagen blot følger tendenserne uden videre. Men ofte er modeikoner kun in i en enkel sæson hvorefter de skiftes ud med et andet ikon, og det signalere vel lidt, at nogle modeikoner er modeslaver i nogle sæsoner, eller hvad?  Så derfor undrer jeg mig over, hvad der kommer først indenfor moden – modeikonet eller modeslaven, og hvor går grænsen?

Fordi man er jo kun et modeikon, hvis ens stil skaber tendenserne. Ellers er man bare en person med dårlig stil. Og i forlængelse af det kan man tænke at hvis man ikke er den første der spottes med stilen eller tendensen, på trods af at det er ens stil, påtvunges man rollen som modeslave. Så hvad determinere så om man er et modeikon eller en modeslave? Den tid man lever i måske? Hvis man har en personligstil som passer ind i tiden og de øvrige tendenser, så er man et modeikon, men er det ikke også en form for modeslave? Hvad tænker i? 

Cille

Endnu et New York fund

12. april 2010

Denne gang en leopardsag, men ikke af den ‘slutty’ kind, men en lækker silketop fra Tucker i den fineste camel farve.

Cille

Vi har alle en svaghed for noget…

12. april 2010

… og min svaghed er neglelak. Jeg er helt pjattet med neglelak:-) Det løfter et outft, så det ser lækkert og finpudset ud.

På den anden side kan neglelak dog også gøre helhedsindtrykket værre… og her tænker jeg på afskallet neglelak. Jeg er godt klar over, at det er in i nogle stilarter at have afskallet neglelak, men jeg synes simpelthen, det ser sjusket ud. Dér lød jeg vist som én på 80:-) Men pyt. For mig er neglelak en overkommelig luksus, der giver mig en følelse af at være feminin, flot og forførende lækker, og dét er jo ikke en dårlig følelse:-)  
Jeg har en forkærlighed for bestemte farver, så jeg må en af dagene vise jer min neglelakæske, der afslører mine præferencer:-)
Hav en dejlig dag!

Tina

Følg Olivia Palermo’s stil hver dag i April

11. april 2010

Jeg opdagede på en anden blog at Vogue i April måned har et samarbejde med Olivia Palermo og du kan på deres hjemmeside finde serien “Today i’m wearing”. Nu er jeg stor fan af Olivia’s stil (ikke nødvendigvis hendes personlighed) og venter spændt hver morgen på inspiration til mit eget outfit. Olivia er altid effortless chic, og det er lige præcis sådan jeg gerne vil klæde mig. Så hvis i ligesom mig er inspireret af Olivias stil, så følg hende hver dag i April her.

Cille

Wedges

10. april 2010


Wedges Zara

Endnu et fund fra NY, i love them!

Cille